Det kan være en smule udmattende bare at have almindelige gæster, hvor man skal være værter og opmærksomme på, at det skal være hyggeligt og at ingen mangler noget og alt det - men når de også skal sove på ens værelse, så kan man godt blive helt træt på forhånd. For så er der bare slet ikke noget sted, man kan gå ind og lukke døren. Selvfølgelig er det ikke så mærkeligt, at han skal sove inde hos mig. Det er uendelig længe siden, vi sidst har haft besøg af den del af familien. De kommer fra den anden ende af landet, og hans forældre får gæsteværelset. Så det er ikke så mærkeligt, at han ender inde hos mig - også selv om det kun kan blive lidt anstrengt. Jeg kender ham jo ikke, kan kun huske ham som en lille dreng, jeg syntes var lidt for lille til, at jeg gad lege med ham, da vi så dem sidst for flere år siden. Han er lige et par år yngre end mig, mener vist nok, han går i 8. eller 9. i folkeskolen. Så sandsynligvis kan vi ikke rigtig finde ud af noget at snakke om. Og selv om jeg har en stor dobbeltseng, så er det bare altid lidt pinligt at dele seng med én, man ikke rigtig kender.

Måske er det også bare, fordi jeg synes, det der med andre drenge er lidt akavet. Jeg har aldrig rigtig været så god til at hænge ud med andre fyre, og det er først nu her midt i gymnasiet, at jeg er begyndt at turde tænke tanken, at det måske har noget at gøre med, at jeg synes, de er lækre, fyrene, og derfor også er lidt skræmmende at nærme sig. Når det nu er et helvede at komme igennem badet efter gymnastik, fordi man skal slås med sig selv for, at alt blodet ikke løber ned mellem benene og får det hele til at stritte, eller når svømmetimerne i skolen gennem alle årene har krævet ekstrem mental fokus på alt andet end de næsten nøgne drengekroppe, der sloges med hinanden i vandet - fordi ellers så skulle det nok hurtigt blive mig, de skubbede til, når de så, hvad der var ved at kravle ud af mine badebukser. - Så er det ikke så mærkeligt, at man begynder at holde sig ude af alle drengegrupper, overnatninger hos venner og alt andet, der før eller siden ville kunne komme til at afsløre mig. Men det er først her på det sidste, at jeg er begyndt at turde se tanken i øjnene, at jeg bedre kan lide at se på de andre fyre. Ikke at jeg har tænkt tanken til ende - tanken om en anden fyr som kæreste eller sådan noget, det er alt for underligt og abstrakt. Endnu. Men det ændrer jo ikke på, at man bliver helt underlig inden i, når man ud af øjenkrogen i badet kan ane, hvordan sådan en pik ser ud, når den dasker frem og tilbage mellem ben alle steder omkring mig...

Han spærrer øjnene lidt op, da han ser mit værelse, men siger ikke noget. Det er heller ikke noget helt dårligt værelse, må jeg indrømme. Det er ret stort med plads til min kæmpe seng, og det fortsætter ligesom gennem en åbning i væggen uden dør ind til mit helt eget badeværelse. Det var allerede sådan, dengang vi flyttede ind i huset, og mine forældre syntes, det var mig, der skulle have værelset, når jeg nu var så stor, at det ikke skulle vare mange år, før jeg flyttede hjemmefra og alt det. Og jeg sagde selvfølgelig ikke nej. Han smider sine tasker fra sig og går rundt og kigger benovet, også inde på badeværelset. Jeg kan ikke lade være med at se ham lidt an, mens han ser sig omkring. Det gav et lille gib i mig, da jeg så ham. Der er et eller andet over ham, som det er svært at sætte fingeren på. Han er ikke smuk på sådan en model-agtig måde, men der er et eller andet uimodståeligt over den intensitet, der kommer ud gennem hans øjne. Han har store læber, helt mørke øjne og virker underligt ubevidst om den ekstreme charme, han udstråler. Jeg bliver i hvert fald lidt befippet og mundlam, selv om jeg er mig, der er den ældste, og jeg føler, jeg bliver nødt til ligesom at tage en maske på, som én der er afslappet, for overhovedet at kunne tale til ham.

"Vi har ikke flere madrasser, så vi bliver nødt til at dele sengen", siger jeg gennem min afslappet-maske, "men der er vist også rimelig god plads." Han kigger og nikker. Det virker ikke, som om det generer ham.

Til middagen har jeg svært ved at finde på noget at sige. Mens de 'voksne' snakker, kan jeg ikke lade være med hele tiden at være bevidst om ham, hvad han laver, hvor han kigger hen osv. Jeg har ondt i maven over det og kan ikke rigtig finde ud af at håndtere, at han er der. Og samtidig er det som om, der er noget inde i mig, jeg må kæmpe med for at holde det tilbage. Jeg bliver skræmt over, at jeg har lyst til bare at stikke hånden ind under hans bluse, for at mærke, hvordan hans brystvorter føles - og jeg bliver helt bange for, at jeg kommer til at gøre noget i den stil, hvis jeg ikke hele tiden holder øje med mig selv. Engang i mellem tvinger jeg mig til at lade som om, jeg følger med i snakken og kigge et andet sted hen, så det ikke virker mistænkeligt, og i de perioder synes jeg nogle gange, jeg kan ane, sådan i randkanten af mit synsfelt, at han kigger over på mig og måske betragter mig? Men når jeg så tør kigge over på ham igen, så kan jeg nu ikke tage ham i det - og det er nok bare noget, jeg bilder mig ind. Eller drømmer om.

Jeg er lidt elendig, når vi skal til og i seng. Jeg har slet ikke lyst til at klæde mig af foran ham, for jeg har hele aftenen haft sådan en irriterende elevator-agtig pik, der har rejst sig og lagt sig igen hele tiden og kun gjort det endnu sværere at koncentrere sig. Og jeg tror ikke rigtig, jeg kan stole på den, hvis jeg begynder at tage tøjet af.

"Må jeg tage et bad?", spørger han høfligt. Det er nærmest det første, vi rigtig har sagt til hinanden hele aftenen. Jeg nikker lettet og skynder mig at finde et håndklæde til ham. Mens han går derud, kan jeg nemlig skynde mig at smide bukserne, sokkerne og blusen og smide mig ned under dynen, og jeg slipper helt for at klæde mig af foran ham. Og først da jeg ligger trygt skjult under dynen og hører lyden af bruseren, går det op for mig, at han nu står nøgen derude få meter fra mig. Faktisk kan jeg, hvis jeg strækker mig lidt, godt se lidt af ham. Jeg bliver nærmest helt dårlig af den isnen, jeg får i maven. Jeg kan lige ane ham halvt bagfra. Han er én af de der irriterende typer, der ligesom naturligt har sådan en gylden hud, og huden er samtidig nærmest strammet omkring ham, så man kan ane musklerne under huden. Jeg tror ikke, han træner - han virker spinkel - men han har i hvert fald ikke ænlæg for fedtceller, og så har han bare en naturligt smuk kropsbygning.

Jeg forglemmer mig helt, og et øjeblik bliver jeg tvivl om, om han har set mig kigge, da han vender sig og rækker ud efter håndklædet. Jeg lader som om, jeg kigger på noget helt andet, men samtidig virker det ikke som om, han er genert ved at være nøgen foran mig. Han kommer ud og står i åbningen mellem badeværelset og resten af rummet, og mens han tørrer sig, gør han ikke noget specielt forsøg på at skjule sig selv med håndklædet, sådan som jeg helt sikkert ville have gjort det. Jeg er ved at dø over, så smuk jeg synes, han er, som han står der og stråler, og nærmest virker vulgær i sin mangel på generthed overfor mig. Jeg prøver virkelig at lade som om, jeg ikke stirrer på hans pik, men det er godt nok svært. Det er ikke fordi, den er specielt stor, men den er ret perfekt til ham. Den er ikke helt vildt lang, men lidt tyk i det og med forholdsvis meget forhud, og så stritter den ligesom hele tiden lidt, sådan som den ligger over hans nosser, som om den er en lille smule stiv. Nu starter min pik igen sin elevatortur op mod min mave, og jeg er glad for dynens mange folder og buler, der gemmer det hele lidt. Nu må jeg hanke op igen i min trang til bare at række ud efter ham og mærke på den smukke hud, der omkranser hans pik - jeg må virkelig lade være med at dumme mig her. Der er ingen tvivl om, at det eneste rigtige at gøre er bare at slå det væk og prøve at tænke på noget helt andet, abstrahere fra det, simpelthen.

Han tørrer sin fine krop tør og hænger håndklæddet til tørre, så han bare står der og er nøgen foran mig - og uden at kigge efter sine underbukser eller noget går han bare lige over til sengepladsen ved siden af mig og lægger sig ned under dynen. Så han sover altså nøgen. Min pik forsøger at flænse mine boksershorts under min dyne.

Vi har næsten ikke vekslet et ord med hinanden hele aftenen, men nu under dynen begynder han pludselig at snakke. Han spørger til alt muligt om, hvordan det er at gå i gymnasiet, hvad man laver, hvordan folk er osv. Jeg prøver at svare, så godt jeg kan, og jeg synes nærmest, hans øjne bliver store, mens jeg fortæller. Jeg får pludselig en tanke, jeg slet ikke har overvejet tidligere - det virker faktisk, som om han ser lidt op til mig.

Næste side