Kære Renegado. Efter at have læst din sidste historie må jeg sige, at jeg er blevet kraftigt i tvivl om, om du nu også virkelig er den, som du udgiver dig for at være. Så vidt jeg kan læse ud fra dine egne beskrivelser, skulle du være en lyshåret, slank, muskuløst markeret ung fyr med en uudslettelig charme - som samtidig kan formulere sig uden stavefejl og fortælle sådanne historier, som dem i din dagbog. Det er næsten for godt til at være sandt.

Hvorfor har du ikke nogen billeder liggende? En fyr med dit ydre ville vel ikke tøve med at vise sig selv frem? Jeg føler helt, jeg kender din personlighed fra historierne, og hvis jeg kender dig ret, så ville du netop have et større galleri liggende, der viste din urimeligt frække krop frem på en så pirrende måde, at enhver, der ville sluge billederne med deres øjne, for evigt derefter ville have dine markerede kurver svejset ind i deres hornhinder...

Når jeg læser om dig, så kan jeg ikke lade være med at få det her billede inde i hovedet. Det er en scene fra en pornofilm, jeg så engang, og som aldrig har forladt mig igen siden. Normalt består pornofilm jo af en række af mere eller mindre pæne fyre, som kan tænde dig - men som du som regel glemmer alt om igen kort efter, når du klikker videre på den næste og den næste igen.

Jeg har svært ved at forklare, hvad der skete den dag, jeg så filmen på nettet. Det var et rent tilfælde, at jeg lige netop åbnede den film blandt de mange i arkivet. Jeg ville bare finde et eller andet porno, så jeg var egentlig ikke så kritisk - jeg trykkede bare på et tilfældigt filmarkiv, mens jeg var ved at knappe mine bukser op. Men min hånd stoppede halvvejs nede i bukserne, og jeg gik helt i stå ved synet på skærmen. Det er svært at forklare. Det er jo egentlig ikke, fordi der er noget nyt i konceptet, der gør denne film anderledes end andre pornofilm. Det er kort fortalt to unge fyre, og den ene skal til at kneppe den anden. De befinder sig i et rum med blottede, rå musten. Der er ingen videre handling. Så hvorfor kunne jeg næsten ikke trække vejret? Mine øjenæbler har klistret sig fast til billedet af den ene fyr. Jeg kan ikke sige andet, end at han er et sublimt eksemplar. Han er som et ekko, der mimer det indre billede, jeg har af mandlig perfektion. På en gang drenget og maskulin. Muskuløst og klædeligt sund og naturlig. Hans hud virker urimeligt fejlfri og som en genspejling af solskin. Og når han engang imellem kigger med sit skæve blik ind i kameraet, så taber jeg vejret og glemmer fuldstændig at samle det op igen. Jeg så klippet igen og igen. Det varede kun ganske få minutter, men hver gang jeg så det, kunne jeg få øje på nye spændende detaljer. I starten så jeg ham kneppe den anden fyr med sin helt fantastiske pik, og efter nogle kik begyndte jeg at nyde den måde hans baller strammer sammen på, når han støder op i den vridende mandekrop under ham. Et par kig senere sidder jeg fascineret og kigger på hans ballers runding, og snart efter farer jeg helt vild i en detalje med en næsten usynlig skygge på hans hofte. Hans krop har i mine øjne udviklet sig til et kort, hvis højdekurver og detaljer, jeg kan gå på opdagelserejse i for evigt. I en periode kan jeg kun leve for at se ham både dominere og blidt elske den heldige fyr under ham. Til sidst føler jeg næsten, at jeg selv er forsvundet og ikke længere er til stede i rummet hos mig selv. Der er kun dem.

Et par dage senere havde de fjernet klippet fra galleriet igen. Et øjeblik føltes det, som om nogen havde skåret et stykke af mit kød af mig. Men så begyndte jeg at kigge på de andre klip og fik langsomt mit liv tilbage igen.

Jeg blev så glad, da jeg fandt dine historier. Jeg følte med det samme, at jeg genkendte dig. Jeg ved ikke helt, hvad der får mig til at føle sådan, for jeg har jo aldrig hørt dig tale eller udtrykke dig i pornofilmen. Men jeg har stirret ind i dit ansigt og i din krops uendelige detaljer, og jeg føler bare, at jeg kender dig som ingen anden. Jeg følte meget hurtigt, at det næsten ikke kunne være andre end dig. Er det sådan, at du nogensinde har lavet en pornofilm? I starten var jeg næsten sikker på det. Men nu er jeg alligevel kommet i tvivl.

Så hvorfor er dit galleri så tomt? Det gjorde mig hurtigt mistænksom. Der er vel kun en forklaring - nemlig at du ikke er den, du udgiver dig for at være.

Lad mig gætte engang. Ikke for at prale, men jeg er faktisk temmelig god til at gennemskue andre mennesker. Det er ret sært, men andre mennesker har tit haft det svært ved at skjule for mig, hvem de virkelig er. De prøver at lyve for mig, men jeg gennemskuer dem altid. I dit tilfælde er din egen beskrivelse af dig selv så utrolig beskrivende og helt korrekt i forhold til filmen. Det giver mig nogle helt fabelagtige og præcise erindringsglimt af dine spændte lår, af det der magiske sted, der er overgangen mellem overkrop og underliv, og som kan drive mig til vanvid, og det giver mig helt nye indre pornofilm at nyde, når du fortæller om din piks frække rejse fra fyr til fyr. Jeg ville sådan ønske, det havde været mig, der lå i sengen ved siden af dig, dengang du næsten voldtog den lille stakkel, som dine forældre tvang dig til at være gæstfri overfor. Og jeg blev både en smule forarget, og ret voldsomt opstemt, da det gik op for mig, at du kunne finde på at tvinge din storebror til sex. Jeg blev dybt rørt, da jeg hørte om din ven, der bedøvede og udnyttede dig (men kan desværre ikke sige, jeg ville ønske, at det ikke var mig selv, der fik den mulighed), og jeg har ofte drømt om, at det var mig, der var den julemand, der havde dig på skødet. Alting stemmer så godt med mit billede af dig, at jeg kan blive ved og ved med at nyde ideen om, at du virkelig er ham. Men hvis jeg skal udøve vold på mig selv, så kan jeg blive nødt til at skubbe hele den forestilling væk og gennemskue hele illusionen - stirre direkte ind i den rådne materie uden at se væk. Så lad mig prøve at gennemskue, hvem du egentlig er, hvad det er for en person, der har forvirret mig og vildledt mig med sine vidunderlige, falske ord...

Du hedder nok René, det skal man ikke være en idiot for at regne ud. Og det er nok helt galt, at du kun er 26 år, som du ellers udgiver dig for at være. At dømme efter din måde at formulere dig på, så er du nok snarere midaldrende. Og overvægtig. Du er helt sikkert en fed, lille mand, der elsker at sidde på nettet og besnære unge fyre med din falske identitet. Jeg har regnet dig ud.

Du kan lige så godt skrive til mig med det samme og erkende, at jeg har gennemskuet dit bluff. Vil du ikke nok? Du kan da godt fortælle det, bare til mig. Det ville virkelig betyde noget for mig. For det er nemlig ved at drive mig lidt til vanvid. Når jeg starter forfra på dine historier, så bliver jeg så glad og liderlig igen. Jeg kan mærket hjertet banke blod hårdt op i min pik lige netop nu bare ved tanken om, at du virkelig er dig, fyren i pornofilmen, fyren jeg har ventet på. Hver eneste sætning luller mig længere og længere ind i illusionen, og hver eneste celle i min krop begynder at brænde efter at være en af dine ofre - at være fyren, du tvinger ned over din pik på toppen af bakken.
Men så er det, det går op for mig igen, at du har snydt mig - at jeg bliver nødt til at gå ud fra, du ikke er dig. Jeg bliver ved med at veksle frem og tilbage mellem de to følelser, og det driver mig mere og mere ud over vanviddets kant.

Jeg ligger her igen en sen nattetime og stirrer op i en måne, der skærer sig ubarmhjertigt gennem nattehimlen. Mine fingre er stadig klistrede efter deres møde med dine fortællinger og min pik, og et øjeblik var jeg et lykkeligt sted...indtil en gnomagtig latter langsomt fik de smukke billeder til at visne og krølle væk, og omme bagved disse billeder stod lille, tykke, skaldede, fedtede René og bare gnækkede ad mig i en grad, der fik hans flæsk til at blævre i små jordskælv hen over hans krop og fik hans lille ormepik til helt forskrækket at hoppe op og gemme sig i hudfolderne under hans mave. Jeg blev rasende. Jeg vil ikke længere, jeg må have vished om dig!

Det er svært for mig at forklare, hvad jeg gjorde, for at komme videre herfra. Jeg har svært ved at leve med, at jeg måtte bryde loven, men jeg ved ærlig talt ikke, hvordan jeg ellers skulle have klaret den. Det var heller ikke helt billigt. Min ven IT-nørden hverken kunne eller ville hjælpe, men kendte dog nogle typer i hackerkredse, som han kunne henvise til. Men deres service er ikke gratis, og jeg vil slet ikke ud med, hvad det kostede mig at få dem til at hacke sig ind på din profil på Boyfriend for at finde flere oplysninger om dig og spor af din IP-adresse. Men det næste skridt var værre. At få overtalt min ven politimanden til at bruge deres redskaber til at løse internetbørnepornosager til at spore dig ud fra mine spor. Jeg blev nødt til at udnytte min fornemmelse af, at han altid har haft et blødt punkt for mig... Jeg tænkte på dig hele tiden, gjorde jeg, selv om jeg godt ved, at hans pik oppe i mig aldrig vil være den samme følelse, som hvis du velsignede mig med din krop. Jeg må trække den noget tid og finde en måde at fortælle ham på, at det ikke skal være han og jeg. Uden at han bruger min lovovertrædelse imod mig. Så kan jeg jo blive tvunget til at hive ham med ned i sølet.

Men det vigtigste er, at jeg fik det. Jeg står nu her foran en bygning i en forstad til København. Jeg er allerede mistænksom. Det virker usandsynligt, at denne beskedne lageragtige bygning skulle kunne indeholde den æstetiske, sexede perfektion. Men politimandens skrift på den lille lap papir, jeg har i hånden er ikke til at tage fejl af. Det er her, du bor. Yderdøren er en af de få i København, der ikke er låst, så jeg kan uden problemer liste ind og op ad trappen. Da jeg kommer op til din dør, ser jeg med det samme, at den står på klem... Jeg stivner og lytter, jeg kan høre en lyd derindefra, og det lyder som sex, men jeg kan ikke helt afgøre, hvor det kommer fra. Mine øjne afsøger døren; intet navn.

Jeg skubber den langsomt op. Lejligheden er et stort rum, med en seng i midten og væggene er blotlagte mursten. Det isner i min mave, da det går op for mig, hvor jeg er: I værelset, hvor pornofilmen blev optaget. Der er slet ingen tvivl, jeg kan kende hver eneste detalje i rummet. Så ser jeg, hvor lyden kommer fra - filmen kører på fjernsynet. Jeg tager et langt skridt derover, jeg hungrer sådan efter at se den igen i virkeligheden, og ikke bare på indersiden af mine øjenlåg. Men det er som om, den har forandret sig. Det er stadig den - præcis de samme bevægelser. Men personerne er anderledes...fyren, der bliver kneppet, han virker pludselig så bekendt. Jeg tænker på den anden dag med politimanden og mit spejlbillede, jeg holdt øje med i spejlet i hans soveværelse - da jeg ser på fyren, der vrider sig under den perfekte krop. Men der er også noget andet galt. Renegados ansigt - det er som om, der er blevet sløret. Jeg prøver at fokusere på hans ansigts kendetegn, men både der og i min erindring er det umuligt at holde fast i, hvordan du egentlig ser ud.

Jeg bakker overrasket tilbage og støder ind i et lille skrivebord. På bordet ligger nogle ark papir, og jeg kan ikke lade være med at læse i dem: "Kære Renegado", begynder papiret. "Efter at have læst din sidste historie"... Du er altså ved at skrive en ny historie. Jeg bliver helt tændt ved ideen om, at jeg er den første, som læser den. Jeg tager papirerne med over på sengen midt i rummet - jeg fatter ikke, jeg ligger i den seng, hvor det hele foregik, hvor filmen blev optaget. Jeg kaster mine glubske øjne på siderne og kan allerede mærke, at forventningen får det til at stramme nede i mine bukser. Egentlig burde det føles forkert at ligge her et fremmed sted, men alle mine tanker har kredset omkring netop denne seng gennem den sidste lange tid, så det føles faktisk helt hjemligt og meget rigtigt at ligge her. Mens jeg begynder at læse ned over siderne, søger min hånd ned i mine bukser og knapper af sig selv op for at give plads. Jeg glæder mig til alle de kulørte sexbeskrivelser, jeg er blevet så glad for i dine historier. Historien er skrevet som et brev, og det er ret syret, for det handler om en mand, der skriver til Renegado og prøver at afsløre ham for at være en svindler. Jeg læser længere og længere, men det bygger ikke rigtig op til noget stort seksuelt klimaks. Men mens jeg læser, kan jeg alligevel ikke lade være med at vride min underkrop lidt og skubbe mine bukser længere ned, så jeg bedre kan komme til min pik. Det må være en forvildelse fra min erindring fra filmen, men et øjeblik føles det faktisk, som om nogen griber fat om mig. Men der er ingen her.

Jeg læser videre om, hvordan han i historien må betale sig fra at få en IT-mand til at hacke sig ind på en hjemmeside for at få oplysninger om Renegado, men samtidig kan jeg mærke, ud af den tomme luft to stærke mandehænder, der holder om mine hofter, og ligesom løfter mig op på knæ. Her er ingen, men jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg bliver grådigt berørt af store hænder, der mærker mine muskler, mine brystvorter og min pik. Og er jeg helt galt på den, eller er det en stiv pik, jeg kan mærke bliver skubbet ind mod mig bagfra? Det er det, for nu mærker jeg hænderne på mine hofter meget bestemt igen, og det er som om, de vil trække mig tilbage mod noget, mod pikken. Jeg er samtidig opslugt af historien, og mens jeg læser om hans salg af hans krop til politimanden, så giver jeg slip og lader mig trække ned over pikken. Det er en vidunderlig følelse, der fylder, og fylder mig ud med følelsen af total lykke. Det er pikken, der var skabt til at passe i mig. Jeg lader den langsomt kneppe mig, mens mine øjne raser gennem teksten, hvor han går op ad trapperne til rummet med de blotlagte mursten. Den kører frem og tilbage og får en summen til at stige og stige i intensitet, mens han begynder at læse og blive kneppet i historien. Den tordner inde i mig, og det sortner fra mine øjne, da hænderne holder mig helt stramt ind til sig, ned over sig i et jerngreb, mens hele min krop skælver i en ustyrlig spasme, og min pik sender en uendelig kaskade af hvid sne ud over rummet.

Da jeg kan sanse verden igen ligger jeg, naturligvis, alene på sengen. Mine rystende hænder famler hen til papirerne og mine øjne søger febrilsk historiens sidste sætning: "...riens sidste sætning. Og samtidig er det som om, en lyd langsomt får hele rummet til at blafre - det stiger og stiger, og den gnækkende latter overstiger alt"

---

Tilbage til forsiden