Lyset fra vinduet skærer hvinende, skingre spor under min hjerneskal, og det er uundgåeligt men frygteligt, at jeg er ved at vågne. Jeg indtager rummet omkring mig, og aner først ikke, hvor jeg er, men forstår hurtigt, at jeg er på hans værelse. Og i hans store seng. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvordan eller hvornår, jeg er kommet hertil.
Jeg drejer mit blik og kigger ind i hans fredsfyldte, sovende ansigt. Det er et syn, jeg ville have slået ihjel for at komme til at opleve – han har kastet dynen af sig, og krammer den nu, mens han ligger skævt på maven og siden med sit ene ben strakt og det andet skubbet op i en 45 graders vinkel. Han har smidt alt andet tøj end sine hvide trusser, som gør hans ballers velformethed så tydelig for mig, og hans muskuløse overkrop omfavner dynen så ømt. De mørke hår på hans smukke arm holder dynen godt foldet til under hans hoved, hvor kinderne med de mange skægstubbe hviler på. Min pik er vågnet før mig, som om den allerede vidste det, men informationerne fra mine øjne får den til at savle og skabe sig. Har jeg selv taget mit tøj af? Ligger her i min T-shirt og mine boksershorts.

Havde det her været en sexnovelle, så var der helt sikkert sket noget rigtig spændende i går, men jeg er ret sikker på, det bare er lykkedes ham at slæbe mig bevidstløs hjem. Og pludselig som et underligt ekko af det eneste klare, der træder frostklart frem fra en ellers utroligt sløret aften i går er hans dræbende ord sagt midt på dansegulvet.

I en underlig sorgfyldt følelse midt i dette tilsyneladende paradis her i hans seng spoler jeg lige helt tilbage for at genopleve hele det miserable forløb.

Gymnasiets kantine. En sommerdag først på skoleåret så varm, at man kun kunne frygte, hvad den måtte føre med sig. Det hang i luften – en dirrende, sitrende stemning af hede drømme om nøgne kroppe, der vred sig omkring hinanden, og luften var tyk af det. Midt i den dampende sump af gymnasiekroppe så jeg ham første gang. Jeg havde aldrig før set en som ham. Selvfølgelig har hans type nok været der et sted, men jeg havde aldrig forholdt mig til dem. De fyre, jeg plejer at være sammen med...eller...de få fyre, jeg har prøvet at være sammen med...har mere været som mig selv. Små splejsede gutter med styr på en avanceret frisure og en tøjstil lidt ud over hverdagen. Jeg har mødt dem på nettet og glanet i timer på deres profilbilleder og følt, at de var ligesom mig. Men når vi så har mødtes efter lange togture til deres ende af landet, så har de også været lige så svagelige som mig, og lige så lidt initiativrige. Og det vi fik pillet ved hinanden var nærmest sådan lidt obligatorisk, når man nu var rejst så langt for at prøve noget. Det var ligesom forkert, og bagefter måtte jeg igen nøje evaluere og skrue på teksten på min netprofil, der indgående beskriver, hvem jeg er.

Men den her fyr. Det er, som om kroppen ville bestemme selv, og jeg kunne ikke få øjnene fra ham. Helt kortklippet. En tæt mørkebrun hjelm af hår, der omfavner hans kantede ansigt. Fyldt med skægstubbe. Og så virker han høj, selv om det måske bare er et hoved højere end mig. Han går som en rigtig fyr. Ikke trippende som pigerne og nogle af os andre. Han er bygget på den der måde, hvor man ligesom kan se hver muskel for sig – så bliver man jo også nødt til at gå med tyngde og kvalitet.

Selv nu i sengen kan jeg kun betragte hans velskabte krop som om den var et mirakel – noget fremmed og sært, der er sendt ovenfra for at skabe inspiration og begejstring.

Han var ny og startede i min parallelklasse, så vi skulle selvfølgelig have gymnastik sammen. Jeg følte mig rimelig skæbneramt, da jeg den dag åbnede døren ind til omklædningsrummet og stirrede lige ind i to mørkerøde brystvorter - på en stram og muskuløs overkrop helt dækket af et levende mønster af korte, mørke hår. De gror hele vejen op fra buksekanten omkring den flade mave og fortsætter op i et fyrværkeri, der eksploderer på hans brystkasse. Jeg blev på én gang rædselsslagen og alt for begejstret ved gensynet af min fyr fra kantinen. Han var ved at skifte til gymnastiktøj, og mine øjne klamrede sig til hårene på hans brystkasse. Jeg ville ellers normalt slet ikke synes, at hår hører hjemme der, og har altid selv med væmmelse fjernet ethvert lille forsøg på den slags vækst med min pincet. Men det eneste jeg kunne tænke på i det øjeblik var, hvordan det føltes at putte min næse og min kind ind til hans brystkasse, fornemmelsen af hårene mod mit ansigt, og lyden af hans hjerteslag. Faktisk er det stadig den samme tanke, der falder mig ind nu, når jeg kigger på hans brystkasses rolige vejrtrækning midt i søvnen ved siden af mig.

Efter gymnastiktimen kunne jeg næsten ikke vente med at se ham i badet – se hvordan det maskuline gudesyn tager sig ud i fuld nøgenhed. Men det eneste, der skete, var, at han bare tog sin trøje og tørrede sig under armene med den, hvorefter han kylede det hele i tasken og gled i jeans, hvid t-shirt og sko og forsvandt ud af døren. Jeg var dybt skuffet. Ville han virkelig gå og stinke af svimlende tung, snurrende mørk sved resten af dagen?

Jeg havde aldrig troet, jeg ville komme ham nærmere end det, så da jeg pludselig fik mulighed for at blive hans ven, så slog jeg til. Jeg sad den eftermiddag i bussen. Med lukkede øjne, fordi solen stak i øjnene, og jeg følte næsten, jeg kunne mærke hans krop mellem mine ben. Det virkede så naturligt. Jeg med spredte ben, og han skal selvfølgelig tage mig. Han skal være den, der knepper mig, og det må se fantastisk ud, når han gør det. Tanken havde aldrig været så naturlig for mig før. Det lyder måske lidt underligt, men jeg havde aldrig tidligere rigtig tænkt på mig selv, hvis jeg skulle være sammen med en fyr. Ikke fordi jeg ikke godt ved, hvad der sker. Men når jeg har fantaseret, har det mere været tankerne om en lækker fyr eller nogen, der var sammen – jeg har ikke rigtig drømt mig selv ind i situationen. Hvorfor mon ikke det? Som om jeg ikke helt kunne finde ud af, hvilken rolle jeg skulle spille i det. Eller måske fordi jeg ikke vidste, hvem jeg skulle spille den rolle med? Men nu kan jeg se mig selv ligge nøgen, hele min spændte, spinkle krop badet i sved – min lyse hud glimter, og hele min overkrop er spændt i en bue, som om jeg er så fyldt med indeholdt energi, at jeg er klar til at sprænge i luften. Og der mellem mine ben står den her unge fyr – og samtidig helt uden tvivl: En mand. Pumper svedende hele sin krop mod mig, mens han holder mig fast med de muskuløse arme.

”Hej.”

Billedet eksploderede, og jeg for sammen i et spjæt på mit sæde i bussen – og samlede mine ben i et desperat forsøg på at skjule det hele.

”Hov, undskyld – jeg kunne ikke rigtig se, om du sov...”